Hvad er: Gult, fyldt med alle farverne i verden og mit? Juhuuu det er mit nye garnskab :)

Som så mange andre har mit garn ligget mere eller mindre spredt i kasser og æsker og skuffer rundt i vores lejlighed. Men inspireret af en god (strikke-) veninde, fik jeg for kort tid siden mit eget garnskab.

Eller fik og fik - jeg købte det og fik mit livs lys med på ideen ved at love ham at alt det garn der ikke kunne være i skabet skulle ud... eh ja det var i hvert fald forhandlingsgrundlaget :)

Men som du kan se er det fantantisk! Alt er samlet, mine bøger står side om side, jeg kan se hvad jeg har og kommer ikke til at købe mere af noget jeg har i forvejen (det er i hvert fald arbejdstesen pt), det er samlet i farver, praktisk, fuld overblik og smukt er det også. 

Hvis du går med overvejelser om at kaste alt dit garn i et skab - det kan kun anbefales!

Som du kan se af nedenstående, ja så manglede der også lidt samling på mit garn. Sådan så det ud før Det Gule Garnskab... Ja før billedet er ikke så kønt!

Så er der dømt mund-til-mund og fuld natostilling til Selvstrik!

Efter en længere pause i indlægene, kommer her et lille indlæg om mellem(blog-krise)tiden :)

For jeg har jo strikket siden sidst, det blev til en hel masse huer, et iPhone cover, nogle babyting, en tyk trøje, en halv cardigan og alt det som blev fundet for let før det var færdigt. Billederne neden for viser lidt af det.

Hmm den poncho (det første billede) blev fundet for let, men når jeg nu kigger på billedet tror jeg at jeg skal kigge på den poncho igen. Det vil i så fald ikke være første gang jeg strikke noget, trevler det op, for at strikke det igen :) Længe leve at tage billeder af ens kreationer.

Klog af (strikke-) skade, tænkte jeg mig liiige om, inden jeg gik i gang med et mega projekt til veninden som fik barn nr. 2. Men en lille lækker ting ville jeg jo gerne lave til den lille nye pige.

Så små tubesokker af den lækreste angora blev det til. De var nok lidt for store, men det dejlige ved tubesokker er, at der er ingen hæl og de er meget elastiske.

Modellen som man kan se lidt af på billedet er min datters Pippidukke (tak Mille :). Efter min datter så Pippi med dem på, har hun plaget mig om at lave lyserøde Pippisko til hende :)

Jeg må nok hellere strikke et par til hende, måske hun skal have dem i 1. adventsgave...

Det er supernemt at strikke tubesokker:

1) Slå et antal masker op, som er delelige med 4 og strik rundt på rundpind med magic loop. Strømpepinde kan også bruges.

2) Strik rib, 2 ret, 2 vrang

3) Når ribben er som du vil have den eller efter 6 rækker, så forskyd ribben en maske. Således at du strikker vrang over ret, ret over ret, ret over vrang, vrang over vrang, vrang over ret.... og så videre. Efter denne række strikker du 2 rækker som maskerne viser og så forskyder du igen maskerne. Det kan være nemmere at gennemskue hvis du kigger på billedet her:

4) Når du synes sokken er lang nok, så strikker du 4-8 rækker retmasker, hvor du samtidig strikker 2 masker sammen i hver side af sokken, så sokken bliver lidt afrundet ved tæerne. Luk af og hæft ender :) Og ja så skal du altså lige strikke en mere - men det går jo hurtigt når de er så små.

Et super godt tip jeg har fra Irene Birk: Når du skifter farve i rib, så strik kun ret ved den første række med den nye farve. Det kan ikke ses at ribben er brudt, til gengæld bliver farveskiftet meget pænere.

Her er så det lovede indlæg om garnet fra USA turen. Det er ikke fordi det blev til så meget, men det er jo også kvaliteten som tæller :)

Nogle nøgler Noro, som man jo også kan få i Danmark, men i USA var det ca 2/3 del af prisen i Danmark. Så det røg i kurven.

Så faldt jeg over dette her fantastiske lace i cashmere og uld. Det var dyrt, 38 dollars kostede det vist, men nu fortryder jeg at jeg kun købte et. Men sådan er det vist altid :) Er det ikke bare ubeskriveligt smukt med alle de farver?

Det er 100 år og en striktrøje siden jeg har lavet et indlæg på bloggen, men nu er jeg tilbage.

Jeg blev lige sidetracked i nogle måneder af nyt job (jubiiii) og af familiedødsfald (savner dig), men nu er jeg tilbage... og det er i hvert fald med mere garn :)

Siden sidst har jeg fået garn af min fars kusine, som for tiden bor i Chile. Hun var så sød (tak :) at tage lidt garn med hjem til mig.

Nam nam nam: Det er et super lækkert fed silke/uld blanding, som er plantefarvet og lidt fedtet. Men det er lige til at spise i farven og jeg er vild med at det er så råt og ufærdigt.

Det er ikke specielt blødt, men det kan været det kommer, hvis det bliver vasket lidt (hvis ikke jeg synes det er for synd - for garnet, garn har jo også følelser). Der er ca 100g - Nogle ideer til hvad jeg skal lave af det?

I mellemtiden har jeg også været til (okay det er nogle måneder siden) garn-bytte-dag med nogle kvinder jeg strikker med ind i mellem. Vi havde alle sammen noget garn, vi ikke selv ville bruge (tro det eller lad være). Og jeg var lykkelig for at slippe af med det - kan faktisk ikke huske hvad det var. Men nu er jeg den glade ejer af noget tweed-Wilferts, Drops Fabel, en rest tyndt akryl/mohair (i en super fed pink), 3 nøgler (la la) akryl sart rosa og noget lækkert super blødt varmt gråt og rosa garn. En rigtig god fangst!

Siden sidst har jeg blandt andet været i USA (hvor jeg købte garn), på Samsø (hvor jeg købte garn, meget sjovt faktisk samme farvning som noget andet garn jeg købte på Fåravlernes Julemarked på Remisen sidste december), overvejer jeg om jeg skal starte en garnforretning (eventuelt med alt det garn jeg selv har - just kidding, jeg tager mit garn med mig i graven) og ...bumbum ja så købte jeg også noget garn på Østerbro og nåe jo jeg strikkede også lidt, et tørklæde af noget Noro købt i USA - men (dette blev en mega MEGA lang sætning) jeg har ingen billeder, så jeg må lige tage nogle billeder i dagslys, så jeg kan fremvise hvad jeg har købt.

Det er gået op for mig at min passion ligger i at købe garn. Det er også fint at strikke og hækle, men det er garnet som jeg altid køber og altid er på udkig efter. Hvis mine hænder faldt af og jeg ikke kunne strikke, ville jeg alligevel købe garn. Bare fordi.

Mange gange køber jeg et nøgle (primært fordi jeg ikke har råd til 10 - 10 gange om måneden), fordi farverne er så fantastiske, at jeg bare må røre ved det. Eller fordi strukturen er helt speciel.

Nogle strikkere finder en opskrift eller ved hvad de vil strikke og så finder de garnet. Det er jo også rigtig praktisk egentlig. Men for mig kommer garnet altid først. Jeg planlægger sjældent, hvad jeg skal strikke før jeg ser garnet. Jeg forelsker mig hovedkulds i noget og så 3 måneder senere finder jeg ud af hvad det skal blive til. Og det er måske også derfor jeg har meget garn, som jeg endnu ikke har strikket med.

Men det okay. Fordi med rigtig mange andre ting i mit liv er jeg struktureret og planlægger og gennemtænker og er anal. Men lige med garn tillader jeg mig selv at være sårbar, menneskelig og gå efter min mavefornemmelsen. Jeg har ikke styr på en skid. Jeg bliver forført og jeg lader mig forføre. Jeg elsker det bare.

Nu bliver det forhåbentlig snart forår, men jeg fik lige denne hue færdig.

Jeg har strikket den et par gange efterhånden, men den blev rigtig god til sidst :) Den er strikket i garn fra Slavi, samt en tynd guldtråd (som egentlig er garn til en strikkemaskine).

Garnet er rigtig lækkert, desværre er banderolen væk, men det er en uld/silke blanding, som bliver dejlig at have på til efteråret.

Den er strikket i rib: 3 ret, 1 vrang på rundpind. Det er en rigtig god måde at strikke huer på, synes jeg, fordi man ikke ser vrangmaskerne så tydeligt. Så det fremstår som en retstrikket hue, men ribbens fordele :)

Jeg gjorde det igen - igen. Købte mere garn. Så er det sagt. Den er ikke længere. Ingen undskyldninger. Hvis garnpolitiet fanger mig er dette her min forklaring:

Jeg så en garnbutik som jeg ikke har været i før, men hørt om (Therese garn). Jeg er ikke ofte på de kanter og jeg havde vitterlig en halvtime at slå i hjel inden et møde.

Jeg gik ind i butikken, og konstaterede at hun havde meget meget garn (der var nærmest ikke en plet, hverken på gulv eller vægge, hvor der ikke var garn). Meget af garnet havde jeg ikke set før. Der var rigtig meget akrylgarn, men jeg udforskede hylder og kasser, indtil jeg fandt det jeg ikke kunne ville leve uden.

Jeg købte 2x50 gram Onion Knit ecobomuld-uld blanding i marineblå, 100 gram SandnesGarn Palett multicolor pink sokkegarn (som nu nok bliver til et sjal), 2x100 gram Lang Sol Dégradé multicolor støvetgrå/lilla bomulds-båndgarn (som skal være et funky tørklæde) og 50 gram Lang Colora multicolor, som jeg tidligere har strikket en hue i, i en anden farvekombi.

Det var handlingsforløbet fru betjent!

Note-to-self: Therese Garn har i det hele taget meget garn fra Lang! Hun er en spøjs, men venlig kvinde, og hvilken strikkenørd er ikke lidt mærkelig.

Tjula-hop-tjula-hej-tjula-hop-sa-sa.

Min datter på næsten tre ville enten være et spøgelse eller Pippi til fastelavn. Pippi vandt, men hun er jo også stærkest :)

Meeen jeg synes det var lidt kedeligt, hvis hun skulle ligne alle de andre Pippier på en prik, plus BR's Pippi hår så meget varmt ud. Så inspireret af en pagehårs-hue jeg fandt en dag på nettet - strikkede jeg en Pippi paryk.

Jeg kom liiidt sent i gang og den første blev for lille, så weekenden stod på speed-strik. Men den blev færdig i tide og min datter var lykkelig. Også fordi "mor strikket den te mig" som hun fortalte alle der gad lytte :) ("Det er min datter" sagde den lykkelige mor :))

Lidt info om Pippi-parykken: Den er strikket i muskat (det skinnende bomuldsgarn fra Drops) på pind 3.

Da patentstrik giver sig og har det med at vokse, har jeg strikket den på en forholdsvis lille pind, så den holder formen.

1) Jeg slog 42 masker op og strikkede patentstrik på alle pindene, dvs. ikke nogle kantmasker i ret. Mit første forsøg var med kantmasker, men jeg synes kanten er pænere uden.

2) Herefter strikkede jeg et stykke, som var halvdelen af min datters hoved fra top til øreflip, hvilket var ca. 15 cm.

3) Så delte jeg maskerne i tre og strikkede tre lange haler på hver ca. 25 cm (som senere blev flettet).

4) Dernæst slog jeg 42 masker op i den anden ende, så der nærmest kom en midterskilning. Og gjorde det samme som ved det første stykke (15 cm og derefter dele maskerne i tre og strik 25 cm)

5) Så flettede jeg de to fletninger og lavede et par sting så fletningerne blev holdt i form. (Her kunne man også sy en sløjfe på eller hækle luftmasker som hår der strikker frem)

6) Så strikkede jeg pandehåret, som også fungerer som det der holder parykken fast på hovedet. Jeg lagde parykken fra mig og slog 80 masker op på pind 3 med samme garn og strikkede et 7cm højt bånd rib (1r,1v).

7) Pandehåret/pandebåndet monterede jeg 4 steder i parykken: foran ved midterskilningen (hvor det skal stikke frem som pandehår), bagerst samme sted (hvor det skal være skjult) og ved hver fletning.

8) Wupti... Pippi hår :)

Jeg har pt ekstra travlt i min hverdag og gider derfor kun små strikkeprojekter. Hvis jeg skal være ærlig får jeg næsten ikke strikket.

Min islandske cardigan fra sidste indlæg ligger og bare venter på at få gjort et halvt bærestykke færdigt. Men der har været et par huer, som jeg alligevel har fået strikket lidt på...

Jeg er helt vild med dette her garn, som er i gang med at bliver en lækker hue (sorry ingen billeder). Og så er jeg også i gang med en hue af det garn jeg købte hos Slavi. Men jeg bliver ved med at trevle op, fordi så bliver den for stor, så bliver den for lille, så passer mønsteret ikke til garnet bla bla bla. De to huer har jeg efterhånden strikket halvt 3 gange og 5 gange.

Jeg elsker ikke at have en opskrift, men bare finde på noget. Det er et eventyr hver gang og selve processen med at finde på, elsker jeg. Men så er der heller ikke altid noget, at vise frem af alle anstrengelserne...

Denne islandske sweater var nær gået i frø, men så reddede jeg den fra glemslen med et kys :)

Jeg startede på den for laaaaang tid siden. Jeg er helt vild med farverne og jeg manglede sådan set bare bærestykket. Men som set før, så kom der en masse andre dejlige (strikke) ting i vejen :)

Nå, men nu skal den være færdig... jeg glæder mig alllerede til at have den på.

Jeg fik tilfældigvis også taget dette billede, hvor jeg zoomer ud samtidig med at jeg fokuserer. Jeg er helt vild med udtrykket, som jeg ikke før har vidst hvordan man fik frem (uden photoshop :).

Men det skal jeg eksperimentere med... når jeg får tid :)